Nyt fokusområde med ny kvinde på broen
Installers har som et af Danmarks mest kompetente konsulenthuse
indenfor IT infrastruktur i en årrække beskæftiget sig med
virtualisering i diverse afskygninger. Installers er således et af
de få huse i Danmark, der arbejder med Microsofts virtualiserings
portefølje på Enterprise niveau.
Virtualisering udgør en stadig voksende del af den samlede
udvikling indenfor IT infrastruktur. Vi har derfor pr. 1.9.
oprettet Virtualisering som et selvstændigt område og har i denne
anledning ansat Signe Andersen som Commercial Solutions Manager.
Hun skal såvel beskæftige sig med konkrete løsninger og
løsningsmodeller, som stå for samarbejdet med relevante
producenter.
Signe Andersen har en solid baggrund indenfor virtualisering
generelt. Hun har altid gået lidt andre veje end de gængse i
udbredelsen af kendskabet til virtualisering: F.eks. fik hun som
den første i Danmark den idé at invitere Citrix og VMware til en
fælles diskussion om VDI til stor interesse for alle fremmødte -
det viste sig dengang faktisk at være første gang VMware og Citrix
mødtes på dansk grund. Hun var bl.a. også initiativ-tager til
VMware Reunion Denmark - en hyggelig aften for de leverandører, der
gjorde en forskel, da server virtualisering startede op i
Danmark.
Udgivet: 5. oktober 2009