Get the Flash Player to see this rotator.

Installers udklækker IT Ranger

En ægte IT-Ranger udklækkes hos danske Installers
- Top %1 i verden af alle Exchange konsulenter

Den danske Microsoft partner, konsulenthuset Installers har fået certificeret en Ranger i Exchange på Microsofts Certified Master uddannelse. Morten Banke Pedersen har deltaget i et 3 ugers Ranger program hos Microsoft på deres hovedkontor. Kun top 1% af verdens certificerede Exchange-folk er kvalificeret til at blive optaget, og kun få består. Morten Banke bestod og endog med den hurtigste eksamen nogensinde. Morten kan nu kalde sig Microsoft Certified Master.

CEO Gorm Eriksen var absolut imponeret over dette resultat.

"Jeg blev selvfølgelig ellevild da jeg hørte Morten havde bestået i bedste tid nogensinde og som den anden dansker siden 2007. Det betyder ekstremt meget for os som forretning. Vi har målrettet knoklet siden 2007 på at skabe Danmarks stærkeste faglige miljø, og denne udnævnelse vil gøre teamet endnu mere fuldendt" siger Gorm Eriksen.

"Det har været en stor rejse for mig personligt at starte hos Installers, arbejde med landets mest komplekse installationer, og samtidig kvalificere mig til denne mulighed. Ligeledes har denne certificering betydet, at jeg personligt indtræder i en lukket kreds af verdens absolutte elite indenfor Microsoft Exchange" siger Morten Banke Pedersen og fremhæver:

  • absolut dybdegående kendskab til Exchange
  • introduceret til et netværk af verdens absolutte dygtigste gruppe af Exchange-folk
  • indgående kendskab til Microsofts metoder vedr. test
  • hår på brystet til at møde Danmarks største installationer og gennemføre rådgivning

Udnævnelsen og forventningen om de ansøgninger vi forventer der kommer, har været et stort strategisk skridt for os. Vores vision er at skabe Danmarks foretrukne arbejdsplads for topkvalificerede Microsoft infrastrukturkonsulenter, og med en Ranger blandt vores ansatte er det selvsagt at andre dygtige konsulenter vil søge mod os.

Samtidig har denne certificering stor betydning for at vi endeligt kan dokumentere vores kompetence på server platformen. Vi er fortsat ekstremt fokuserede på at skabe optimal udnyttelse af Windows og Office på klienterne, men vi forudser at den stadig større integration mellem Windows 7, Office 14 og Exchange 14 stiller større krav til os som leverandør.

"Morten bliver i første omgang vores spydspids som skal sikre at kunderne kan føle sig helt trygge ved at vi rådgiver dem omkring Deres servere" siger Gorm Eriksen.


Udgivet: 16. september 2009